tirsdag den 26. april 2011

Den Danske Guldalder

Den danske guldalder:
Den danske guldalder er en betegnelse for en periode i dansk kunst- og kulturliv fra ca. 1800 til omkring 1850. I denne tid var der mange nye personligheder, som kom frem med nye ideer i en tid, hvor der var politisk og økonomisk uorden. 
Storbrande hærgede kort inden århundredeskiftet København. Få år efter mistede Danmark sin flåde, og København blev offer for verdens første bombe- og raketkrig mod en civilbefolkning, da englænderne i 1807 angreb. I 1813 gik staten bankerot, og året efter ophørte Norge med at være en del af det danske rige. København var på alle måder en ruineret by.
  Men efter ødelæggelsen kom nye borgerhuse til, og gaderne blev udvidet, dermed blev det nye byliv nyt og lyst, men med en snert af intimitet. De fleste borgere boede stadig på landet, men de store personligheder i Guldalder kom fra København. Det nye byliv skabte dog interesse ved borgerne på landet. Så København voksede stødt, og byen blev overbebygget, hvilket skabte større problemer bl.a. koleraepidemien i 1853.
  Selvom der herskede kaos i København var perioden som sagt præget af kulturel rigdom, som fik den ellers kaotiske by til at fremstå harmonisk og idyllisk.

Arkitektur:
Det var i arkitekturens verden, at udseendet klassicisme kom til udtryk. Efter byens storbrande og englændernes bombardement genopbyggede man København i den klassicismens stil. 
 Klassicisme kan beskrives som en stil, som er inspireret af antikkens kultur og idealer, som er domineret af europæisk kultur og kunst.
Udvalgte bygninger
Råd- og Domhuset på Nytorv
Christiansborg Slotskirke 
 Kronprinsessegade
Vor Frue Kirke
 Huse ved Nikolaj Kirke
Billedkunst:
I Guldalderen skete der et stort spring i den kunstneriske udfoldelse i Danmark. Før i tiden havde kunsterne været præget af den tidsløse og idealiserede kunst, hvor de i guldalderen bevægede sig længere over imod deres egen samtid og virkelighed. Kunsten var oftest præget af den økonomiske krise, og der blev derfor malet malerier af dagligdagen, familielivet, af veje og gader, og af landskabet. Disse motiver ligger sig tæt op af virkeligheden, og den generelle realisme, som prægede kulturlivet.

De største personligheder:
Fysikeren H.C. Ørsted.
Digterne Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann.
Forfatterne H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. Maleren C.W. Eckersberg.
Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen
Komponisterne C.E.F. Weyse og J.P.E. Hartmann.

Identitet og nationalisme
Identitet og nationalisme blev i 1800-tallet efterhånden et udbredt begreb.
Efter den franske revolution i 1700-tallet begyndte man for første gang at benytte betegnelsen borger om en gruppe mennesker. Betegnelsen borger hæng sammen med nationalismen som i starten af 1800-tallet begyndte at blomstre. Nationalismen udsprang som en ideologi hvor nationen anses som det bedste fællesskab. Nationalismen var et nyt syn, hvor folket/borgerne og fællesskabet var helt centrale fokus punkter. Menneskelige aspekter såsom sprog og kultur var helt en afgørende faktorer for fællesskabet. Nationalismen og liberalismen hang på den måde meget sammen. Eftersom at nationalismen var et nyt syn hvor nationen udgjorde fællesskabet, fik staten en central rolle.
Ud af dette begyndte identiteten hos det enkelte individ stille og roligt at tage form. 
Laura B & Maja

Erik Glipping

De sammensvorne rider fra Finderup Lade efter mordet på Erik Glipping 1286.

 
- Hvem er maleren?
Otto Bache, 1882

- Baggrunden for billedets tilblivelse. Bestillingsarbejde eller andet?
J.C. Jacobsen bestilte det til en udstilling.

- Hvor hænger det i dag.
Da billedet blev bestilt, skulle det hænge på Det Nationalhistorisk Museum på Frederiksborg Slot. På Frederiksborg slot skulle der være en samling af store begivenheder fra danmarkshistorien. 

I dag hænger billedet på Randers Kunstmuseum sammen med andre billeder fra Otto Bache.

Grundig analyse af billedet!

Personers kropssprog:
I forgrunden sidder to personer på hest, hhv. en brun og en hvid hest. De to mænd kigger på hinanden, og ser ud til at konversere. Den ene peger mod den brændende lade. Begge er stolte over dette syn, hvilket symboliseres ved den fremtrædendes hånd på brystet.
Ridderen på den hvide hest træder frem i billedet, og fremstår som en slags frontfigur, og hovedperson i handlingen.  
I mellemgrunden er der yderligere tre personer til hest, som er placeret på en bakkeskråning mellem de to forreste personer og dalen i baggrunden med den brændende lade. De skuer mod laden, mens de har en opmærksom kropsholdning. 

Symboler:
Et kors er placeret i højre side af billedet for endnu engang at understrege det nationalromantistiske i billedet, da kristendommen var et fælles standpunkt. 
I venstre side er en flok sorte fugle evt. Krager, som lader til at flyve væk. Dette kan ses som ”det onde” som forlader billedet og omgivelserne, eller som om at der er noget ondt i vente, da der i fremtiden venter en borgerkrig.

Forklar den historiske begivenhed, som billedet fortæller om. Vær opmærksom på forskellige niveauer.
Kong Erik Klipping blev brændt inde i en lade, af ukendte gerningsmænd. Man ved ikke hvorfor Erik Klipping blev dræbt. Mordet på Erik Klipping er blevet en af de største mordgåder i Danmarks historie, og er derfor meget interessant at fortælle som maleri.

Den faktiske historie. Hvad skete i virkeligheden?
Det eneste man ved om mordet på Erik Klipping, er at han blev brændt inde i Finderruplade.
Men der findes forskellige teorier; En teori er at Marsk Stig dræbte kongen, en anden er at det var dronningen som stod bag mordet på sin mand, en tredje er at hertug Valdemar stod bag mordet. Der er altså mange teorier som ikke er endeligt bekræftede, men dog blev Marsk Stig og otte andre riddere dømt på mordet på Erik Klipping.

Hvordan fortolker maleren den faktiske historie?
På den første skitse bar manden i forgrunden Marsk Stigs våbenskjold. Men dette blev ændret ved det endelige billede. Men derfor ved vi at det er tanken det skal være Marsk Stig i forgrunden. Og det derfor er den teori kunstneren fortolker i billedet. Kunstneren fortolker det som en positiv ting at Kongen bliver dræbt, dette ses ved himlen klarer op bagved mændene i billedet. 


Hvilken indvirkning har tiden billedet er blevet malet i haft på fortolkningen af historien.
Mysteriet om mordet på Erik Klipping, er blevet et symbol på den danske magt. Mordet på Erik Klipping viser en dystre side af Danmark og den danske befolkning. Hændelsen om mordet på Erik Klipping følger tilbage til vikingetiden, hvor vi var dyriske og magtsyge.
Maleriet blev malet under nationalromantismen, hvor danskheden var i centrum.
Billedet viser stærke mænd som kæmper for sin sag, hvilket er et generelt billede som ønskes opstillet af det danske folk på denne tid. Derudover er denne opfattelse af det danske folk meget generelt for nationalromantismen.

mandag den 25. april 2011

Dannebrog falder ned fra himlen

        Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanis 15. Juni 1219.
Billedet er et maleri fra romantikken (1809), der er lavet af Christian August Lorentzen (1749-1828). Billedet er en illustration af myten om Dannebrogs fald fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanis, det der i dag svarer til Tallinn i Estland.
På billedet ses kæmpende soldater og gejstlige, der kigger på. I en sky åbning ses Dannebrog der falder fra himlen ned på slagmarken.
Maleriets motiv er meget iscenesat, det ses bl.a. på de gejstlige (til højre). Selve slaget virker dog autentisk, hvilket kan ses på de kæmpende soldater (til venstre).
Hærføreren sidder og skuer over slaget sammen med de gejstlige. Hans hær er ved at tabe slaget, men en gejstlig får  øje på Dannebrog, der daler ned fra himlen. Han viser dette til hærføreren, hvilket giver nyt håb til de kæmpende.
I baggrunden ses en anden gejstlig, der beder op mod det faldende flag. Der er mange hænder, der er rejst mod flaget.
Komposition: Billedet har en trekantskomposition med toppunkt i flaget. Derudover er billedet dynamisk opbygget, da fokuspunktet (de gejstlige på bakken) og lysets retning er rykket til højre side af billedet.
Linjer: Der er mange skrå/diagonale linjer i billedet, hvilket skaber dynamik og bevægelse i billedet.
Beskæring: Billedets beskæring virker meget naturlig.
Rumvirkning: Forgrunden viser de gejstlige på bakken. Midtergrunden viser de kæmpende soldater, og baggrunden viser himlen og flaget.
Perspektiv: Billedet ses fra normalperspektiv.
Lys og farve: Lyset fremhæver tydeligt de gejstlige og hærføreren, der også er dækket af farverige farver. De kæmpende er meget mørke, og ikke dem der er i fokus. Hærførerens røde klæder symboliserer velstand, rigdom og magt. En af de gejstlige (ham der peger) er klædt i hvidt og blåt. Det hvide symboliserer renhed og fred, og det blå symboliserer rigdom.
Symboler: Lyset og flaget symboliserer håb. Korset symboliserer kristendom.
Billedet er ægte, ikke en forfalsket sammenklippet version. Findes på statens museum for kunst.
Maleren var ikke selv tilstede ved selve begivenheden, da det var langt før hans tid. Desuden er det med Dannebrogs fald en myte, det er kun selve slaget der virkeligt fandt sted.
Hensigten med billedet var, at maleren ville fremme danskernes nationalfølelse og identitet, ved at gengive noget fra danskernes fortid, noget der vækker stolthed.
Billedet siger noget om hvordan maleren ville fremstille slaget, og ikke hvordan slaget i virkeligheden var.
Fortolkning:
Til legenderne om dette slag kom efterhånden også  en historie om, at så længe ærkebisp Andreas Sunesen strakte armene mod himmelen, havde de danske styrker succes, men når han tog armene ned gik det tilbage for danskerne. I billedets venstre baggrund ses nogle munke, der hjælper den alderstegne ærkebisp med at holde armene oppe, så sejren kunne vindes.
Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanis 15. Juni 1219

 
Sine, Chistina, Jette 

Carl Heinrich Bloch

Maleren
Carl Heinrich Bloch var en dansk maler, som blev født den 23. maj 1834 i København, og han døde den 22. februar 1890 i København.
Han har malet historiske og religiøse billeder, han har f.eks. malet Christian II i fængslet på Sønderborg Slot, dette billede malede han i 1871.
Hans tidlige malerier illustrerede landlige motiver fra hverdagen. Fra 1859 til 1866 boede Carl Heinrich Bloch i Italien, og denne periode var vigtig for udviklingen af hans historiske arbejder.
Den første store success, som han havde, var udstillingen af "Prometheus ubundet" i København i 1865. Efter Wilhelm Marstrands død færdiggjorde han udsmykningen af solennitetssalenKøbenhavns universitet.
Efter dette fik han bestillinger på 23 malerier til "bedestolen" i Frederiksborg Slotskirke. Disse 23 malerier var alle episoder fra Kristi liv, som er blevet populære som illustrationer. Originalerne, som blev malet mellem 1865 og 1879, findes stadig på Frederiksborg.
Carl Heinrich Bloch blev titulær professor i 1871, etatsråd i 1883, Ridder af Dannebrog i 1867 og Dannebrogsmand i 1888.
Han blev begravet på Holmens Kirkegård.
Brødre
·     Oscar Thorvald Bloch - læge
·     William Edvard Bloch - forfatter og teaterinstruktør
Han er far til maleren Paul Bloch.

Baggrunden for maleriet: Christian II i fængslet på Sønderborg Slot fra 1871.

 

Carl Bloch, dansk, 1834 - 1890
 Christian II i fængslet på Sønderborg Slot. 1871.

Olie på lærred. 294,5x234,5 cm
Inventarnr.: KMS985

Teknik
maleri

Betegnet
Påskrift(er):
   fnth: Carl Bloch pinx 1871.

Motiv
Portrætterede personer: Christian II

Erhvervelse
Køb 1871
Det hænger på Sønderborg slot.

Billedanalyse
·       Billedets navn: Kong Christian 2. i fængsel på Sønderborg Slot
·       Årstal: 1871
·       Kunstner: Carl Heinrich Bloch
·       Genre: Maleri
·       Kan ses på: Museet på Sønderborg Slot

Maleriet viser Christian d. 2. som står ved et rundt bord i et mørkt rum, mens der står en hvidhåret mand bag en stol, i baggrunden, og betragter kongen. Kongen er fremstillet med hans ene hånd på det runde bord og den anden i sin side. Christian d. 2. kigger på os, med et tomt udtryk i ansigtet.
Han er iklædt en kongeblå kåbe, med en kongeblå hat, mens han modsat går rundt med et par slidte tøfler.
Begge mænd befinder sig i et mørkt rum, som kun er oplyst af et lille vindue, i øverste højre hjørne.
Billedet er opbygget over det gyldne snit. Det nederste, vandrette gyldne snit flugter med kanten af bordet, mens det øverste, vandrette gyldne snit går igennem begge mænds hoveder, og laver en linje fra den gamle mands blik mod kongen.
Kongen er placeret i det gyldne snit i billedets højre side, hvor der, ovenover hans hoved, danner et kontrast mellem lyset fra vinduet og mørket i rummet. Kongens hoved er placeret hvor det gyldne snit i højre side, skærer det øverste gyldne snit.
der er blevet brugt grå og brune farver i dette billede, som skal lave en stemning af at være i et dunkel og kedeligt rum, ligesom en fængselscelle.
Billedet er i normalperspektiv, og billedet er meget statisk, men ser man på kongens fødder i forhold til hinanden, ser det ud til at han slentrer af sted.  

Symboler: Kontrasten mellem lyset og mørket, fortæller os om hvor trist og kedeligt det er at være spæret inde, frem for at være ude i det fri, hvor der er lys og glæde.
Grunden til at kontrasten mellem lyset og mørket, lige er placeret ved kongen, er at der er to sider af en sag. Lyset vil symbolisere hans tid som konge og en fri mand, mens mørket symboliserer hans usle stilling som en frihedsberøvet fange. Kontrasten viser også at der ikke er langt fra det ene til det andet.
Påklædningen viser at der er to sider af kongen. Hans kongeblå kåbe viser han royalitet, magt og status som konge, mens de slidte tøfler og den foroverbøjede holdning trækker ham ned og viser ham som den fange han er på billedet.
Betydning: Carl Blochs maleri er et bestillingsarbejde, som blev malet mod betaling.
Myten/fortælling: Billedet fortæller myten om Christian 2.s ophold som fange på Sønderborg Slot, hvor han, med sin finger, sled en rille rundt langs bordet kant.
Tid og sammenhæng: Billedet blev malet under nationalromantikken i 1871.
Nationalromantikken var en periode, hvor man efter en lang række danske nederlag (bl.a. tab af Norge, tab i Napoleonskrigen, Englands bombning af Danmark...) drømte om igen at opleve bedre tider. Man frembragte en masse forestillinger om verden og tiden man levede i, og drømte sig tilbage til tiden før de danske nederlag. Man undgik at lade sig konfrontere for meget med denne tids virkelighed, og levede i stedet i en drømmeverden baseret på forestillinger, drømme og myter.
Maleriet af Kong Christian 2. i fængsel på  Sønderborg Slot fortæller ikke den virkelige historie bag hændelsen, men frembringer en myte, der var meget karakteristisk for perioden, hvor billedet blev malet.

Få billeder har været så stærkt mytedannende som ”Christian 2. i fængslet på Sønderborg slot”. Selvom det vel i dag kun er historisk interesserede, der kender baggrunden for maleriet vil de allerfleste alligevel nikke genkendende til billedet af Christian 2. med sin tommelfinger i den selvskabte rille i det runde bord.
At maleriet på en så umiddelbar og stemningsskabende måde taler direkte til folk har uden tvivl været med til at skabe dets popularitet. At det billede, der forsøges skabt i virkeligheden harmonerer ringe med de sande hændelser, ændrer vel egentlig ikke ved at det i bund og grund er et godt maleri.
Billedets linjer


De jyske rigsråd sagde op og Christian 2. besluttede at flygte mod øst. Så Frederik 1. bliver hyldet som konge i Danmark. Christian 2. flygtede til Nederlandene. Det tog ham otte år at få stablet en hær på benene. Så i 1531 ville han prøve at generobre Danmark, men det kunne han ikke. Denne gang valgte han at flygte til Norge.
Året efter, i 1532, blev han kronet til konge af Norge. Derfor sendte Frederik 1. sin flåde til Norge. Christian 2. trak sig tilbage til Oslo, hvor han blev overtalt til at opløse sin hær. Frederik 1. lovede Christian 2. at hvis han kom til Danmark kunne de indlede forhandlingerne, men da Christian 2. kom til Danmark kom der aldrig nogen forhandlinger, men i stedet blev han kastet i fængsel på Sønderborg slot. Han var på Sønderborg slot i fangeskab indtil 1549.  
Mikkel, Sand, Krøyer og Michael

Christoffer Wilhelm Eckersberg


Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853): Christian d. 7. Ved Frihedsstøtten (1844)
Christoffer Wilhelm Eckersberg var grundlægger for malerkunsten i guldalderen.
Billedet er blevet bestilt af kongeslægten. Da han er i centrum, og bliver vist ud fra sin bedste side.
Christian d. 7. (1749-1808):            
Christian d. 7. var konge af Danmark og Norge i 1766-1808. Han regerede under Napoleonskrigene og hermed revolutionstiden i Europa.
Christian d. 7. led desuden af skizofreni.
De sidste par år af hans liv, var det hans søn der var statsoverhoved, og han gjorde hans fars pligter som konge.
Frihedsstøtten
Stavnbåndet i Danmark blev ophævet d. 20. Juni 1788. Hermed fik borgerne personlig og politiks frihed i samfundet. På denne baggrund nedlagde Kronprins Frederik d. 6 grundstenene til Frihedsstøtten.
Frihedsstøtten er symbol på frihed og det demokratiske samfund. Frihedsstøttens budskab lyder: Et retfærdigt styre, der giver borgeren frihed, kan forvente at borgeren vil være tro mod sit fædreland, arbejde til gavn for medborgeren, være ansporet til flid, en flid, der vil give landet velstand, og at borgeren er villig til at forsvare sit fædreland.

Analyse
Fup/fakta: Eftersom Christian d. 7 var medvirkende til ophævelsen af stavbåndet, og Frihedsstøtten på denne baggrund blev opstillet, ville det være realistisk, at Christian d. 7. red forbi på sin hvide hest for at blive hyldet af befolkningen især bønderne.
Da billedet er malet efter Christians død (36 år), er billedet bygget på en erindring. Herved er Christian måske blevet fremstillet som en helt, selvom han led af sindssyge, og hans rådgiver hermed styrede landet for ham.

Analyse af billedet:I forgrunden ser man Christian d. 7 på sin hvide hest, med hans soldater efter ham. I mellemgrunden ser man bønderne i deres nationaldragt og hylder ham for hans ophævelse af stavnsbåndet. I baggrunden ser man frihedsstøtten som er omringet af statuer. Der er også den blå himmel med skyer. Man ser også et slot, som sandsynligvis er Christian d. 7 palæ.
Han udstråler magt, da hans holdning virker bestemt og overlegen, og bønderne ser op på Christian. Folket tilbeder ham, fordi han har ophævet stavnsbåndet. Bønderne viser deres respekt for deres hersker, og hilser på de kongelige.
Billedets komposition er i ubalance, da tyngden hælder mest over til Christian d 7. Dette symboliser at vi skal ligge fokus på kongen. Der er meget rum i billedet, da der er en dyb horisont i billedet.  Man kan se at der er meget spænding i billedet, da man kan se at der er ubalance i billedet. Man ser billedet i et naturligt perspektiv, som gør at det bliver meget virkelighedsnært.  
Man kan se at der er naturligt lys, som skaber et realistisk syn på billedet. Man kan se at farverne på Christian d. 7 symboliser magt og storhed. Hesten er hvid, hvilket symboliser renhed og guddommelighed.
Fortolkning:Med dette billede vil man gerne vise hvor stor Christian d. 7 var, og hvordan folket så på ham. Folket var med ham, da han fik ophævet stavnsbåndet, hvilket man også kan se på billedet. Med dette billede vil maleren gerne fjerne fokus fra Christians sindssyge, og herved iscenesætte ham som en god konge, der har gjort noget godt for sit folk.
Charlotte, Nadia, Fie, Marianne og Emma

Christian den IV på ”Trefoldigheden”


Billedkunstnerens baggrund
·         Billede er malet af Wilhelm Marstand (1818-73)
·         Han bliver betegnet som tilhørende den danske guldalder
·         Han er meget fædrelands orienteret
·         Har været i Italien og malet der
·         Rejste meget
·         Maler omkring dengang Danmark var et stort land
·         Ser tilbage på Danmarks storhedstid, da det nu ikke går ret godt for Danmark.
Billede:
·         Billedet er malet i år 1864.
·         Billedet fortæller historie om dengang Christian IV blev såret under et slag mod svenskerne.
·         Selvom han var såret rejste han sig fra sit leje, og opfordrede sit folk til at kæmpe videre.
·         Han fremstår som en meget modig mand.
·         Maleriet prøver at gengive det heroiske øjeblik, hvor kongen rejser sig igen efter at være blevet såret.
·         Billedets heltemodige fortælling og historien bag det, og det at kongens blodplettede tøj stadig er bevaret, er maleriet blevet et symbol på det legendariske optrin, som vil blive husket.
·         Billede findes også på en samlemønt af sølv[1]. Derved kan vi se at det stadig er en vigtig historie, om Danmarks storhedstid, i flæng med kong Christian IV sad på tronen. At huske ham, selvom han mistede mange af landets penge, og bl.a. mistede Skåne, bliver han stadig husket som den store konge, som stod for at bygge mange store monumenter, såsom rundetårn.

Billedanalyse:
Christian 4. er centrum af billedet omkranset af sine mænd. Han rækker op mod himlen imens han holder en af sine nærmeste mænd i hånden. Han ser meget heroisk og nærmest guddommelig ud, som han står i centrum, med armen strakt over hovedet. Han udstråler styrke og heltemod.
Farver: Christian d. 4 er iført blå, fordi han er konge. Blå symboliserer noget kongeligt. Farverne er meget varme og med ret mørke nuancer, hvilket giver en følelse af den intense stemning.
Billedet er malet i lyse nuancer, for at symboliserer at vi går en lys fremtid i møde.
Symboler: Der er et kors, i bunden af højre side, for at det kristne med billedet. Og som en kristen velsignelse til krigen, med troen i fokus under krig. Da man dengang var meget kristen.
De svenske flag, samt de svenske skibe er oplyst baggrunden i toppen af venstre hjørne af billede.s selvom skibene ses i baggrunden, er de samtidig meget tæt på, for at vise hvor presset danskerne er, og hvordan kongen rejser sig midt i kampens hede. 
Christian den IV – konge af Danmark og Norge fra 1588-1648.
·         Selvom han har brugt alle Danmarks penge, bliver han stadig husket som en god konge.
·         Pengene brugte han på krigsførelse, og byggerier (rundetårn m.m)
·         Han havde adskillelige koner og elskerinder, som han fik mange børn med.
·         15 børn nåde voksenalderen. De andre døde i barnealderen eller kort efter fødslen.    
Laura Karlsen

[1] Fra hjemmesiden http://www.monthuset.dk/solvmedaljer/medalje-christian-4-1644/?open=287&cat_id=287


Danmark af Elisabeth Jerichau Baumann


Billedet Danmark fra 1851 forestiller en stolt dansk kvinde, med et svær i den ene hånd og Dannebrog i den anden. Hun står ude i naturen på den danske hede med vandet i baggrunden. Farverne der er anvendt er farve naturfarver.
Elisabeth Jerichau Baumann blev født den 27. november 1819 i Warszawa, Polen, og døde 11. juni 1881 i København, Danmark. Som 19-årige flyttede hun til Düsseldorf for at uddanne sig på kunstakademiet. I 1846 blev hun gift med J.A. Jerichau, hvorefter de bosatte sig i København. Hun havde svært ved at blive accepteret i det danske kunstmiljø, og fik ikke den anerkendelse hun ønskede. Derimod var interessen for hendes kunst langt større i Europa. Blandt de mest populærere malerier, skildrer hun 1840’ernes og 50’ernes portrætter og historiske genremotiver.
Inspirationen til billedet kommer fra den franske revolution, som vil skabe en national følelse, som billedet illustrerer. Gennem de sidste 150 år har kvindeskikkelser været stærke symboler på Danmark og danskhed. De kvindelige symboler er ofte de mest udtryksfulde, bl.a. fordi kvinder traditionelt tillægges et tættere forhold til naturen og følelser.Billedet symbolisere en kærlig varmhjertet dansk nation. Med sværdet i hånden forvandles hun til moder natur, en kampklar nordisk kvinde og et stærk symbol på et forsvarsberedt Danmark, som ikke vil lade sig byde hvad som helst.
Ironisk nok er det nationale billede, Danmark, malet af en polsk født kvinde.
Historisk set
I 1850’erne var Danmark ved at komme sig over en  økonomisk krise og godt på vej ind i industrialiseringen. Litterært set var vi på vej ind i det moderne gennembrud. Folket blev mere bevidste om demokrati og det at være selvstændig.  Billedet skildrer overgangen mellem romantikken og industrialiseringen. Billedet er ikke så realistisk, da det som sagt er en overgang til industrialiseringen, og der er mange romantiske træk i billedet, så som, kvinde, heden, moder natur.
Skrevet af Mette, Trine, Sahra og Ninna.