Den Danske Guldalder

Den danske guldalder:

Den danske guldalder er en betegnelse for en periode i dansk kunst- og kulturliv fra ca. 1800 til omkring 1850. I denne tid var der mange nye personligheder, som kom frem med nye ideer i en tid, hvor der var politisk og økonomisk uorden. 
Storbrande hærgede kort inden århundredeskiftet København. Få år efter mistede Danmark sin flåde, og København blev offer for verdens første bombe- og raketkrig mod en civilbefolkning, da englænderne i 1807 angreb. I 1813 gik staten bankerot, og året efter ophørte Norge med at være en del af det danske rige. København var på alle måder en ruineret by.

  Men efter ødelæggelsen kom nye borgerhuse til, og gaderne blev udvidet, dermed blev det nye byliv nyt og lyst, men med en snert af intimitet. De fleste borgere boede stadig på landet, men de store personligheder i Guldalder kom fra København. Det nye byliv skabte dog interesse ved borgerne på landet. Så København voksede stødt, og byen blev overbebygget, hvilket skabte større problemer bl.a. koleraepidemien i 1853.

  Selvom der herskede kaos i København var perioden som sagt præget af kulturel rigdom, som fik den ellers kaotiske by til at fremstå harmonisk og idyllisk.

Arkitektur:

Det var i arkitekturens verden, at udseendet klassicisme kom til udtryk. Efter byens storbrande og englændernes bombardement genopbyggede man København i den klassicismens stil. 

 Klassicisme kan beskrives som en stil, som er inspireret af antikkens kultur og idealer, som er domineret af europæisk kultur og kunst.

Udvalgte bygninger

Råd- og Domhuset på Nytorv

Christiansborg Slotskirke 

 Kronprinsessegade

Vor Frue Kirke

 Huse ved Nikolaj Kirke

Billedkunst:

I Guldalderen skete der et stort spring i den kunstneriske udfoldelse i Danmark. Før i tiden havde kunsterne været præget af den tidsløse og idealiserede kunst, hvor de i guldalderen bevægede sig længere over imod deres egen samtid og virkelighed. Kunsten var oftest præget af den økonomiske krise, og der blev derfor malet malerier af dagligdagen, familielivet, af veje og gader, og af landskabet. Disse motiver ligger sig tæt op af virkeligheden, og den generelle realisme, som prægede kulturlivet.

De største personligheder:

Fysikeren H.C. Ørsted.

Digterne Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann.

Forfatterne H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. Maleren C.W. Eckersberg.

Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen

Komponisterne C.E.F. Weyse og J.P.E. Hartmann.

Identitet og nationalisme

Identitet og nationalisme blev i 1800-tallet efterhånden et udbredt begreb.

Efter den franske revolution i 1700-tallet begyndte man for første gang at benytte betegnelsen borger om en gruppe mennesker. Betegnelsen borger hæng sammen med nationalismen som i starten af 1800-tallet begyndte at blomstre. Nationalismen udsprang som en ideologi hvor nationen anses som det bedste fællesskab. Nationalismen var et nyt syn, hvor folket/borgerne og fællesskabet var helt centrale fokus punkter. Menneskelige aspekter såsom sprog og kultur var helt en afgørende faktorer for fællesskabet. Nationalismen og liberalismen hang på den måde meget sammen. Eftersom at nationalismen var et nyt syn hvor nationen udgjorde fællesskabet, fik staten en central rolle.

Ud af dette begyndte identiteten hos det enkelte individ stille og roligt at tage form. 

Laura B & Maja